I forbindelse med udstillingen ”Vandringskvindens Momentum” hos Galerie Mikael Andersen i Bredgade (2012), udviklede jeg en figur, et alter ego, som jeg kunne rykke ind i for at få nye øjne på kunsten i det hele taget og min egen praksis i særdeleshed. Mit alter ego er hverken kvinde eller mand eller både mand og kvinde. Når jeg beslutter mig for, at placere min bevidsthed i Vandringskvinden, frigør jeg mig for de mange konventioner, der findes i kunsten, både dem på kunstmarkedet og dem i det kunstfelt jeg selv er en del af; normer for hvad man kan, vil og må. »Vandringskvindens momentum«, viste fotos fra performances udført i fire forskellige udendørs rum. For at gøre det muligt for mig, som kunstner, at gå i clinch med etiske og politiske temaer, der længe har været tabuiserede i det område af kunsten jeg har været en del af, opfandt jeg VandringskvindenM/K; en person der i løbet af sin vandring forvandler sig fra kvinde til mand. Vandringskvinden/manden starter sin vandring i naturen og bevæger sig ind til København hvor hun/han besøger Grundtvigs Kirke, Solidaritetshuset på Nørrebro og ender i Galerie Mikael Andersen. Med sig i rygsækken har Vandringskvinden ting og sager samt bannere, der beskriver noget af det, der er vigtigt for hende/ham at undersøge: Væren og frihed, smerte og trøst, samvittighed og tilhørsforhold. Vandringskvinden bevæger sig ind i og ud af forskellige rum, bliver påvirket af rummenes betydninger og går i dialog med dem. Rummene danner udgangspunkt for et skulpturelt eller installatorisk indgreb.
I videoen der vises her holder Vandringskvinden sig til jorden, hvor hun/han tager sig et hvil, og betragter skønheden ved det nære og det uophøjede i verden.
Elisabeth Toubro