• torpedo18
• kontakt
• english

værk 002: Mikkel Strømsted: Fra bænkenes perspektiv

Mikkel Strømsted (DK):

MS har læst litteraturvidenskab på Københavns Universitet og blandt andet skrevet artikler om litteratur for Sentura – magasin for litteratur og levende billeder.

I 2004 skriver MS teaterstykket Valget. Stykket handler om en mand, der vågner i et forkontor til enten himlen eller helvede, og skal træffe et valg om, hvor han skal hen. Et tilsyneladende let valg, men hovedpersonen konfronteres med mennesker fra fortiden, der får ham til at tvivle.

I 2006 oversætter MS Peter Weiss´ posthumt udgivne teaterstykke Inferno, der er et forsøg på at overføre Dantes Guddommelige Komedie til efterkrigstidens Tyskland. I Inferno vender Dante tilbage til Tyskland efter mange år på flugt. Han er ikke velkommen, og udsættes for det moderne samfunds pinsler og prøvelser. Inferno blev ikke realiseret i Peter Weiss´ levetid, men blev i 2004 sat op som opera i Tyskland. MS arbejder på at sætte Inferno op som gadeteater.

I forbindelse med et ophold på Akademiet for Utæmmet Kreativitet i 2008 udfærdiger MS to værker: En installation i anledning af 35-årsdagen for militærkuppet mod Salvador Allendes regering den 11. september 1973. Værket integrerer billede og tekst med Allendes sidste tale som lydspor. Det andet værk, der kan ses som en forøvelse til det værkprojekt, der nu realiseres på torpedo18, er et katalog af tekst og billede, der ser på livet og verdenen Fra siddemøblernes perspektiv. Kataloget kan hentes som pdf-fil her.

Med værket Fra bænkenes perspektiv kombinerer MS sin lidenskab for litteratur med konceptuel samtidskunst.

Fra bænkenes perspektiv:

Mikkel Strømsted skriver om sit værk:
Der står en mængde bænke fordelt over storbyens asfaltbeklædte areal. Mange af disse bænke hensygner en overset og ignoreret tilværelse, hvor det kan være svært at få øje på mål og mening med deres til(stede)værelse. Og her skal vi huske at skelne mellem mening og funktion. For funktionen er tydelig nok; det er meningen man skal sætte sig på bænkene. Det er bare sjældent, at der er nogle der gør det. Det kan synes meningsløst. Så er det at jeg spørger mig selv: Hvad får sådan en ignoreret bænk tiden til at gå med? Fastholdt i en rolle, en funktion og et bestemt perspektiv, uden en chance for at bevæge sig væk fra stedet eller blot dreje perspektivet lidt. Tværtom. Fastgjort i rammer af jern til hårde flader af sten, asfalt og beton med nitter og skruer i tykt bemalet træ er det eneste håb om afveksling i en ellers stillestående tilværelse at en krop, et legeme, et menneske sætter sin velsignede tyngde i form af kødrig krop pakket ind i lag af stof på de dertil indrettede bænkflader. At se tingene fra bænkenes perspektiv er, at se dem herfra.

En bænk lægger krop til menneskenes tyngde. En måde at komme til at fornemme deres måske triste tilværelse også rent fysisk, kropsligt, er, at underlægge sig deres perspektiv. På samme måde som at jeg måtte leve en undergrundstilværelse som bænkhvisker (undergrund, for det er af forstandsmæssige grunde ikke noget man skal gøre for offentligt) for at lokke årtiers tilbageholdt poesi ud af bænkene, må dem, der eventuelt skulle have lyst til at læse bænkenes skrifter opsøge de på fotografierne præsenterede bænke, lægge sig ned under dem og læse med hovedet placeret mellem jord og bænkunderside.

torpedo18 kan på det varmeste anbefale at man opsøger bænkene, lægger sig under dem og beriger sig med deres poesi omsat til tekst. Vi kan også anbefale at man jævnligt holder øje med dette site da Mikkel Strømsteds værk er et work in progress.