Statsforvaltning: Nummer 064 Lokalet, det er som en ventesal for ufrivillige passagerer til et skilsmissetog. Nu anmoder du om fuld forældremyndighed. Jeg burde anmode om fuld ligestilling. Burde starte en ny mandebevægelse. Så meget snak om mænd og barselsorlov. Så lidt om fraskilte fædre. Du sidder under et abstrakt maleri i den anden ende af salen. Kendte jeg dig bedre før. Eller er det først nu jeg kan se dig. Jeg tænker på de aftener hvor jeg ligger ved siden af børnene, mens de sover. Nummer 065 Mit kendskab til advokater stiger i takt med overtrækket på min andelskredit. ”Jeg bliver nødt til at starte med at spørge om du nogensinde har slået hende?” ”Kender du noget til den mand hun bor sammen med nu?” ”Det er bedre at opgive kravet og dermed vise at du vil samarbejde” Jeg har ikke villet andet. Jeg vil det stadig. Men hvor langt rækker ligheden og hvortil går rimeligheden. Nummer 066 Forskelligt køn, alder, etnicitet, beklædning og status. Det skuffede blik, randene under øjnene og den latente gråd er fælles. Store søskende hænger på hinanden eller klynger sig til deres telefoner. Forældrene klynger sig til børnene. Kun de helt små er tilsyneladende upåvirkede. I hvert fald indtil videre. Jeg føler at folk glor på mig. Her er intet herretoilet! Et dametoilet, en puslepude. Og et gæstetoilet. På gæstetoilettet kommer jeg vand i hovedet, tørrer sveden under armene af og retter på håret. Her er intet vindue, ingen flugtveje, kun celleagtig fornemmelse badet i neonlys. Jeg tørrer røv i forældreansvarsloven og mine egne forestillinger om ligestilling, velfærd, retsstat og god arkitektur. Nummer 67 Borger: Det er 85 dage siden jeg har set min datter. Hendes mor er alkoholiker. Hvad er det for en gang pladder I har lavet. Juristen har jo ikke føjet det til i referatet som vi aftalte. Sagsbehandler: Jeg hører hvad du siger. Borger: Det eneste I hører er, at jeg er lidt aggressiv, fordi jeg gerne vil se min datter. Det er 85 dage siden. Hvad fanden er det for en behandling man (mænd) får her? Jeg vil have et møde med den jurist. Jeg er ligeglad om det bliver overvåget samvær, jeg vil bare se min datter. Hvor langt ude, når andres elendighed bliver til min lindring. Flere advokater. En skilsmisseindustri, en transportbranche for knuste forventninger. Kvindelige sagsbehandlere og feminiserede mandlige ditto. De tænker kun på at lukke sagen, undgå tykke mapper. Hænger hele deres dømmekraft på myten om at mor er den bedste omsorgsperson. Hvis de igen ikke har læst på sagen og det brev jeg har fremsendt…. Nummer 068 Stine Hoelgaard Johansen og Jakob Ørsted. Fucking sagsbehandlere. Jeg ønsker at jeg turde nægte at give dem hånd. Give dem og deres forudindtagede holdninger fingeren. Husk det nu, vær sikker på at du får sagt det du vil. Vær sikker på at det kommer til referat. I baghovedet lurer endestationen. Førtidspensionisten, som vi talte med, da vi var ude at se på kolonihave forrige sommer. Rødmosset, håndbajer, hundehvalp og 30m2 kolonihavehus som helårsbolig.
