værk 54: Monet´s one hand



Monet´s one hand




Hannah Heilmann (DK)


Monet's one hand er udstillet på det legendariske udstillingssted Poor Farm i Little Wolf, Wisconsin, som en del af udstillingen Poor and Needy, kurateret af Yvette Brackman og Lise Haller Baggesen. Poor Farm er, som navnet antyder, en gammel fattiggård, og udstillingen er oppe et helt år, fra sommeren 2016 til sommeren 2017. Stedet er desværre ikke sådan lige at komme til. Jeg ville meget gerne have været derovre til åbningen, hvor en masse sympatiske mennesker mødtes på farmen og spiste og fik hedeslag og havde det ret dejligt sammen, tror jeg. Men jeg var pludselig ret gravid og turde ikke rejse så langt. Til gengæld kom jeg på ferie med min kæreste til Monets have, som jeg har drømt om at besøge siden jeg var en lille pige, og på vejen var vi på visit i orangeriet med hans store åkander. Både haven og åkandemalerierne er fra den periode af malerens liv, hvor han var langt forbi sin provokerende ungdom. Han var rig og berømt, og kunne tillade sig at holde gartnere og male utidssvarende, som det passede ham. Værket giver således både adgang til en fattiggård og en rigmandshave, foruden forestillinger om kunstnere og om det gode liv.

Hannah Heilmann