Ulla Hvejsel (DK):
Note fra elfenbenstårnet:
I 1837 skrev litteraturkritikeren: Charles Augustin de Sainte Beuve om digteren: Alfred de Vigny, at han havde trukket sig tilbage til sit elfenbenstårn. Det var den første gang at dette bibelske symbol blev brugt til at udfordre en særlig art kunstnerisk verdensfjernhed. Siden er megen selvretfærdig harme udgået fra dem der var nede på jorden imod dem der ikke rigtig havde jordforbindelse – men fra torsdag d. 14 juni – torsdag d. 21 juni, vil jeg hver aften kaste et diffust lys ud af vinduet fra mit 4 sals elfenbenstårn i Rantzausgade, København, og forsøge at ramme en overflade af konkret materiale hvorpå elfenbenstårnets bekymringer kan bliver mere solide. Afstanden imellem jorden og højden er der naturligvis stadig, men dem der befinder sig på 3. Sal eller mere, vil forhåbentlig kunne læse og spekulere over denne tekstbid af Hegel, fra afsnittet om ”Det abstrakte Kunstværk” i ”Åndens fænomenologi” fra 1807, som jeg simpelthen ikke forstår. Ifølge flere maniske lister på nettet kan man da også konstatere, at ”Åndens Fænomenologi” er en af ”verdens sværeste bøger”.
Ulla Hvejsel