Ulrik Weck (DK):
UW´s arbejde med kunsten bevæger sig i det eksperimenterende og dynamisk område mellem maleri, skulptur, video, fotografi, tekster og installation - mellem grafisk formsprog og kommerciel mainstreamkulturs æstetik.
UW har i lang tid arbejdet med sproglige fordrivelser og tvetydige budskaber, med øje for tilfældige fejllæsninger, ordsprog og uklare afstande, hvorigennem både alvorlige, poetiske og satiriske aspekter opstår.
Begreberne bag værkerne refererer til et bredt udsnit af forskellige udtryk og fortællinger mellem kunsthistorie og moderne kultur, der hos UW undergår formelle udfordringer og nytænkning - disse er med vilje komiske og tvistede. Humoren som en æstetisk enhed, hjælper til i forståelsesprocessen og kan samtidig begrunde en alvorlig og selvstændige kritisk tilgang til kunsthistorie, kultur og det sprog, som er en del af den store konstruktion vi kalder livet, som både er indlysende og gennemført som æstetisk strategi i hans egen praksis.UW er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Han bor og arbejder i København.
Istedløven Revisited:
Ulrik Weck ”Istedløven Revisited”, 2010 Tøjhusmuseet, København Lørdag d. 19.juni kl.10-12, søndag d. 20. juni kl.10-12 og mandag d. 21. juni kl.8.15 - 9.15
MONUMENT FOR AKTIV TILSTEDEVÆRELSE Monument. Således betegnes de mindesmærker og andre skulpturelle kunstværker der udgør kunsten i det offentlige rum - den kunst vi møder i vores omgivelser, på byens pladser, gader og i parker. Ordet monument, eller at noget er monumentalt, skulle indikere at det ikke er til at overse. Dog har vi en tendens til ikke at bemærke eller vie kunsten der er der ude iblandt os et ekstra blik, og i endnu mindre grad sætte os ind i den fortælling eller oplevelse kunstværket byder os. Af vane eller mangel på interesse, eller simpelthen fordi kunsten kun passivt er tilstede og ikke synes at ville os noget. Ulrik Weck tager denne situation op til overvejelse med sit værk ” ”Istedløven Revisited”, 2010” og søger at gøre opmærksom på problematikkerne omkring kunsten i det offentlige rum. Hvad vil den og hvad kan den? Kommunikerer den med beskueren og er publikum modtagelige for dens kunstneriske kvaliteter og den fortælling som den rummer? Med udgangspunkt i H. W. Bissens skulptur ”Istedløven” fra 1860, stiller Weck spørgsmål ved det traditionelle, statiske, kunstværk i det offentlige rum. I perioden den 19-21. juni vil Weck levendegøre monumentet ved at iklæde sig et løvekostume og indtage soklen som animeret skulptur. ”Istedløven” må siges at være monumental. Den har, siden den i 1945 blev opstillet foran Tøjhusmuseet, indtaget pladsen og skuet ud over havnefronten på Christians Brygge i København. Men nu er den væk og kun soklen står tilbage. Måske først nu, i dens fravær, lægger vi mærke til den og bliver opmærksomme på den historie den udspringer af og formidler. Skulpturen er udtryk for den klassiske forestilling om kunst i det offentlige rum: Et mindesmærke over en historisk hændelse der, med både pædagogiske og dannelsesmæssige intentioner, belyser nationens historie og vore fælles kulturelle referencer og identitet. Det er intentionen og funktionen for et værk som Bissens monument over den danske sejr i slaget på Isted Hede i 1850 i den 2. Slesvigske krig. Kunsten i det offentlige byrum udgør naturligvis en mangfoldighed i udsagn og betydning, men langt de fleste af skulpturerne – hvad enten det er mindesmærker eller mere frie kunstneriske udtryk – er passive kunstværker der udelukkende forholder sig til sig selv som værk og kun i bedste fald forholder sig til sine omgivelser, det arkitektoniske og urbane miljø de er en del af, og så godt som aldrig aktivt adresserer sit publikum. For Ulrik Weck reducerer dette kunsten til æstetik og oplevelsen til et rent symbolsk anliggende: Værkets funktion bliver udelukkende at udfylde det urbane byrum. Jesper N. Jørgensen
