En perceptorisk grundøvelse i stil med den amerikanske psykolog Joseph
Jastows ”duck-rabbit drawing” fra 1899. Tegning af en and .. nej kanin ..
eller and .. kanin .. and .. and .. kanin.
I dette tilfælde er der to motiver, man kan skifte imellem; ”det konkrete”
(en tegning bag en rude, en sommerdag i en gård med gule mursten) og ”det
fantastiske” (svævende mursten). Jeg har forsøgt at skabe en ligelig
balance mellem de to; mellem selve tricket og trickets effekt. Forsøg nu
at se begge dele samtidig. De svævende mursten og en tegning bag en rude,
en sommerdag i en gård med gule mursten. Se det fantastiske og det billige
trick i ét. Som hjernegymnastik kan det måske sammenlignes med at vippe med
tæerne som fysisk træning – en absolut undervurderet sansemotorisk øvelse,
der trods alt har sin egen faste plads i sproget. En disciplin, der kun
giver mening som spontant udslag af behagelig spild af tid.
Pernille With Madsen